ACE kognitiv test

ACE kognitiv test

ACE måler potentialet for at gennemskue kompleksitet og træffe de logisk set bedste beslutninger. Testen viser også tilgangen til at tilegne sig ny viden.

ACE kognitiv test

Hvorfor skal du vælge ACE?

Forudsig performance og fremtidig succes i jobbet med ACE

I takt med at produkter og arbejdsopgaver bliver mere og mere komplekse, er der stigende krav til medarbejdernes performance og potentiale for fortsat læring. Med ACE kognitiv test kan du forudsige en medarbejders performance og fremtidige succes, før du ansætter.

Få brugbar viden om kandidaten:

  • Kompleksitet i jobbet
    Med ACE kan du vurdere kompleksiteten i jobbet og hvilket potentiale, der er nødvendigt for at opnå resultater.
  • Tilegnelse af ny viden
    ACE niveauet viser testagers tilgang til at tilegne sig ny viden samt med hvilken hastighed.
  • Evnen til at ræsonnere logisk og analytisk
    Du kan vurdere evnen til at ræsonnere logisk og analytisk og træffe de logisk set bedste beslutninger.

ACE funktioner

Hvad får du?

ACE giver de bedste forudsætninger for at finde det rigtige match til stillingen. Med forskellige rapporter og analyser til rådighed kan du træffe det mest kvalificerede valg blandt kandidaterne. Læs mere om, hvilken kognitiv test, du skal vælge.

Ikon - test

Rapporter

Dit output

3 rapporter til at give god feedback. Kan vises til leder og testtager

ikon - performance

Analyser

Overblik

3 analyser, så du kan sammenligne forskellige testsvar, se mønstre og forskelle

ikon - resultatorienteret

Matchprocent

Find den rette

Lav et kriterie, der passer til stillingen og se, hvor stort et match, kandidaten har

Ikon - troværdighed

Bekræft resultatet

Undgå snyd

Kort bekræftelsestest, som kan bekræfte ACE-scoren. Tages i forbindelse med feedback.

Kundeudtalelse

Jettime om ACE

”Vi bruger kriterier aktivt, og kigger vi på ACE, skal man ikke falde udenfor normen. Hvis vi f.eks. sidder med en kandidat, der har en meget højere ACE-score end normen, overvejer vi det grundigt, før vi går videre med kandidaten. Ligeledes fravælger vi kandidater med en for lav ACE-score.”

 

Mads Bagge Jørgensen, HR Consultant i Jettime

ACE kognitiv test

Vil du se ACE og funktionerne?

Book et møde, og få en gennemgang af vores testværktøjer. Få indblik i vores testværktøjer og den forskel, de kan gøre for din virksomhed.

ACE kognitiv test

Hvad måler ACE?

ACE er en test af logisk analytisk ræsonnement. Det er en kompetence, der har stor betydning for, hvor gode vi er til at tilegne os nye færdigheder og viden. Der er en tæt sammenhæng mellem en medarbejders kognitive potentiale og fremtidig arbejdsmæssig succes.

ACE tager udgangspunkt i tre generelle kognitive evner:

  • Numerisk ræsonnement
    Numeriske opgaver skal løses gennem beregning.
  • Spatialt ræsonnement
    De spatiale opgaver går ud på at identificere sammenhænge i en gruppe af ni figurer.
  • Verbalt ræsonnement
    Verbal evne bliver målt af to typer verbale opgaver, matricer og analogier.

ACE anvender Computerised Adaptive Test (CAT) teknologi, hvilket betyder at spørgsmål udvælges løbende af computeren ud fra, om man svarer rigtigt eller forkert. Et rigtigt svar vil øge sværhedsgraden af næste spørgsmål og visa versa.

ACE kognitiv test

Videnskaben bag

ACE er en kognitiv test baseret på teorien om g-faktor, udviklet af Master International i Danmark, hvor psykologer, psykometrikere og dataeksperter sikrer kvaliteten. Testen bygger på Computer Adaptive Testing (CAT), der løbende justerer sværhedsgraden til testtagerens niveau og dermed måler det maksimale kognitive potentiale.

Validitet og reliabilitet er dokumenteret. Herunder er udvalgte resultater; den fulde dokumentation findes i ACE Documentation Manual.

Reliabilitet

  • Reliabilitet (1−SE²): 0,83 ved højt præcisionsniveau (gns. 60 min.) og 0,71 ved standardniveau (gns. 20 min.).

Validitet

  • Kriterievaliditet: ACE har vist sig at forudsige højere jobperformance inden for salg i en stor detailvirksomhed (r = 0,42 for spatial evne).
  • Konstruktvaliditet: Computersimuleringer viser en korrelation på r = 0,89 mellem sande og estimerede scorer.
  • ACE er en videreudvikling af Master Competence Analysis (MCA), der korrelerede højt (r = 0,7) med den veletablerede g-faktor-test Ravens Advanced Progressive Matrices (APM).
  • Differential Item Functioning (DIF/item-bias) blev afvist på tværs af køn, jobniveau og uddannelse — ACE fungerer altså lige godt på tværs af grupper.

Normer

Normerne er fra 2018 og repræsentative for den almene arbejdsstyrke i hvert land (bl.a. Danmark N=7.894, Sverige N=9.408, international N=32.802). En ikke-sproglig version til ordblinde findes også.

Se akkrediteringer og datasikkerhed.

ACE administreres i Master People Platform. 

Ikon - integritet

Kan man snyde i ACE med AI, og er testen stadig troværdig?

Ja, kognitive test er fortsat et af de stærkeste redskaber til at forudsige performance i jobbet, også i en tid med AI. Kognitiv evne er veldokumenteret som en af de bedste forudsigere af succes i jobbet, og det ændrer AI ikke på. Udfordringen er ikke, om testen måler det rigtige, men om resultatet er kandidatens eget. Derfor sikrer Master integriteten i to lag: En integritetserklæring før testen og bekræftelsestesten ACE Confirm efter.

Et vigtigt perspektiv oveni: Målet med en kognitiv test er det rette match mellem kandidatens niveau og jobbets kompleksitet, ikke den højest mulige score. En kunstigt oppustet score hjælper hverken kandidaten eller jer, for den fører til et dårligt match. Det gør snyd mindre attraktivt fra starten.

Før testen: Kandidaten accepterer en integritetserklæring

Inden testen starter, møder kandidaten en integritetserklæring. Her bekræfter kandidaten, at vedkommende:

  • svarer på alle opgaver selv og uden hjælp fra andre
  • ikke bruger uautoriserede hjælpemidler eller onlineressourcer, herunder AI-værktøjer som ChatGPT, Copilot og Gemini
  • forstår, at det er en forudsætning for et retfærdigt og gyldigt resultat
  • accepterer, at brud kan få personlige og professionelle konsekvenser

Forskning peger på, at nogle kandidater er usikre på reglerne for AI-brug under test, og at personer, der ellers ville bruge AI "for en sikkerheds skyld", er mere tilbøjelige til at lade være, når de først aktivt skal acceptere tydeligt formulerede retningslinjer.

Kan kandidaten ikke bekræfte erklæringen, skal vedkommende kontakte jer, før testen går i gang. På den måde er reglerne tydelige fra start, og snyd bliver et bevidst brud på en aftale frem for en gråzone. (Lommeregner er i øvrigt tilladt og forventet i ACE.)

Efter testen: ACE Confirm efterprøver resultatet

ACE Confirm er en kort bekræftelsestest, der er inkluderet for alle ACE-kunder. Den undersøger udelukkende, om kandidaten kan gennemskue kompleksitet på samme niveau som ACE-resultatet viser, og tages i forbindelse med samtalen.

Vi anbefaler, at kandidaten tager Confirm-testen i forbindelse med samtalen, og at I bruger den på alle relevante kandidater i samme rekruttering.

Resultatet vises i Master People Platform med én af tre farver:

  • Grøn: ACE-resultatet er bekræftet
  • Gul: ny test anbefales
  • Rød: ACE-resultatet er ikke bekræftet

Når kandidaten på forhånd ved, at der kan komme en bekræftelsestest til samtalen, bliver det mindre attraktivt at snyde i første omgang.

ACE kognitiv test

Bliv certificeret i ACE

Du kan vælge mellem en ren online ACE certificering eller en kombination af online forberedelse og fremmøde. En certificering i ACE består af online forberedelse og en kursusdag med en erfaren konsulent og underviser. Certificeringen afsluttes med en online eksamen i forlængelse af kursusdagen.

Lad os inspirere dig

Vi har samlet god solid viden og erfaring inden for HR siden 1985, og vi holder den frisk og opdateres dagligt. Vi deler dette frit her på siden og i vores nyhedsbrev hver måned.

master test
Datadrevet HR, Test

Sådan vurderer du kvaliteten på en test - reliabilitet

Det kan være en jungle at navigere i testmarkedet - få hjælp her.

path
master test
Datadrevet HR, Test

Sådan vurderer du kvaliteten på en test - reliabilitet

Det kan være en jungle at navigere i testmarkedet - få hjælp her.

path
Hvad er en typologi?
Test, Udvikling

Hvad er en typologi?

En typologi er en test, der opdeler personer i fire typer ud fra en række kendeteg. Få indsigt i typologier, og hvorfor det er godt at...

path

Ofte stillede spørgsmål

Hvad måler ACE? ACE måler logisk-analytisk ræsonnement inden for tre områder: numerisk, spatialt og verbalt. Tilsammen giver de et billede af det kognitive potentiale, altså evnen til at gennemskue kompleksitet, træffe logisk gode beslutninger og tilegne sig ny viden.

Hvad er forskellen på ACE og CORE? ACE er en dybdegående, adaptiv test (CAT), der måler numerisk, spatialt og verbalt ræsonnement og bruges, når det kognitive niveau er afgørende. CORE er hurtigere, ikke-sproglig og kulturneutral og bruges til effektiv screening. Vælg ACE til specialiserede eller krævende stillinger, CORE til hurtig, kulturneutral screening.

Hvor lang tid tager en ACE-test? ACE tager cirka 20 minutter ved standardniveau (maks. 30) og cirka 60 minutter ved højt præcisionsniveau (maks. 75). En lommeregner er tilladt og forventet.

Kan man snyde i ACE med AI, og er testen stadig troværdig? Ja, ACE er fortsat troværdig. Kognitiv evne er en af de bedst dokumenterede forudsigere af jobperformance, og det ændrer AI ikke på. Master sikrer integriteten i to lag: en integritetserklæring før testen, hvor kandidaten bekræfter ikke at bruge AI-værktøjer som ChatGPT, Copilot eller Gemini, og bekræftelsestesten ACE Confirm, der ved samtalen efterprøver, om kandidaten kan gennemskue kompleksitet på samme niveau som ACE-resultatet.

Hvad er ACE Confirm? ACE Confirm er en kort bekræftelsestest (7-15 minutter), der er inkluderet for alle ACE-kunder. Den tages i forbindelse med samtalen og viser med grøn, gul eller rød, om ACE-resultatet kan bekræftes. Det gør det mindre attraktivt at snyde i første omgang.

Hvor valid og pålidelig er ACE? ACE er dokumenteret valideret. Reliabiliteten er 0,83 ved højt præcisionsniveau og 0,71 ved standardniveau. Kriterievaliditeten er vist i praksis (r = 0,42 for spatial evne mod salgsperformance), og testen er fri for item-bias på tværs af køn, jobniveau og uddannelse. Den fulde dokumentation findes i ACE Documentation Manual.