I Master Danmark tager vi kvalitet og datasikkerhed alvorligt

Master udvikler psykometriske testværktøjer, der er valideret af psykologer, psykometrikere og dataeksperter, bygget efter anerkendte internationale standarder (ITC, APA, EFPA og AERA) og dokumenteret for validitet og reliabilitet. Behandlingen af persondata er årligt revideret af en uafhængig ekspert efter ISAE 3000 type 2. Her kan du se, hvad det konkret betyder, når du skal vurdere, om du kan stole på et testværktøj.


1. Videnskaben bag vores test

Et professionelt testværktøj skal kunne dokumentere to ting: validitet (måler metoden det, den lover at måle?) og reliabilitet (hvor præcis og stabil er metoden?). Der findes mange værktøjer på markedet, men kun få er psykometrisk validerede og lever op til gældende standarder for professionelle test.

Masters test er udviklet i Danmark af psykologer, psykometrikere og dataeksperter, der løbende sikrer kvaliteten på et højt internationalt niveau. For at sikre den højeste kvalitet er testene udviklet efter ITC-, APA-, EFPA- og AERA-standarder og -retningslinjer, og der er udført omfattende dokumentation for reliabilitet og validitet.


2. Akkrediteringer og registreringer

Her er, hvad de enkelte mærker og registreringer reelt dækker — så du selv kan vurdere dem:

BPS: British Psychological Society

British Psychological Society (BPS) er en uvildig instans, der bl.a. vurderer kvaliteten af psykologiske test. En registrering er en løbende proces, hvor testen igen og igen skal vise, at den lever op til BPS' krav til dokumentation, materiale, validitet og reliabilitet.

BPS: The British Psychological Society

Følgende testværktøjer er registreret ved BPS:

  • Den engelske sprogversion af OPTO
  • Den engelske sprogversion af MPA

EFPA: European Federation of Psychologists' Associations

Vores test er udviklet på baggrund af rammeværk fra EFPA.

EFPA: European Federation of Psychologists' Associations

DNV: Det Norske Veritas

Følgende test er akkrediteret af DNV:

  • CORE kognitiv test
  • OPTO personlighedstest

DNV: Det Norske Veritas

Internationale teststandarder (ITC, APA, AERA)

Vores test er konstrueret efter retningslinjerne fra International Test Commission (ITC), American Psychological Association (APA) og American Educational Research Association (AERA). Det er de rammeværker, der definerer, hvad et fagligt forsvarligt testværktøj skal kunne dokumentere.

AAA-kreditværdighed

Master Danmark A/S er tildelt den højeste kreditvurdering, AAA. Det siger ikke noget om testkvaliteten, men om virksomhedens evne til at overholde aktuelle betalingsforpligtelser. 

Højeste kreditværdighed: AAA


3. Er Masters testværktøjer GDPR-sikre?

Ja. Når du tester mennesker, behandler du følsomme persondata, og vi har valgt at dokumentere vores databehandling med den mest omfattende form for revisorerklæring frem for at nøjes med minimumskravene. Sådan beskytter vi data:

Uafhængig årlig revision (ISAE 3000 type 2)

Masters platform revideres én gang årligt af en uafhængig ekspert, der vurderer, om vi overholder de IT-sikkerhedskrav, der er fastsat i databehandleraftalen. Vi har bevidst valgt den udvidede form, ISAE 3000 type 2. Forskellen er væsentlig: hvor en type 1-erklæring kun bekræfter, at kontrollerne er på plads på ét tidspunkt, dokumenterer type 2, at kontrollerne også virker over tid — gennem hele perioden. Det er et stærkere bevis for, at GDPR-kravene rent faktisk efterleves i praksis, ikke bare på papiret.

Du kan læse erklæringen her: Revisorerklæring. Har du brug for den udvidede version til intern compliance, kan vi sende den. Skriv til info@master.dk med "revisionserklæring" i emnefeltet.

GDPR compliance: ISAE3000 Type II

Ingen demografisk data i rapporterne

Masters test overholder dansk lovgivning om, at demografisk data som alder, oprindelsesland og køn ikke er synligt i rapporterne. Rapporterne er skrevet i et kønsneutralt og inkluderende sprog. Det betyder, at du træffer beslutninger på baggrund af præcis det, du tester på: personlighed, potentiale, samarbejde og performance — ikke på baggrund af baggrundsfaktorer, der kan introducere bias.


4. Menneskene bag testene

Master blev grundlagt i 1985 af Bjarne Mønster på et tidspunkt, hvor de primære udbydere af psykometriske test lå langt væk, primært i USA. Det startede med personlighedstesten MPA.

Siden har psykologer, psykometrikere og dataeksperter i Danmark udviklet flere testværktøjer — personlighedstesten OPTO, servicetesten BRIGHT, typologien EASI, de kognitive test ACE og CORE samt ledelsesrapporterne Leadership 360 og OPTO+ Leadership. I dag bruger 600+ virksomheder i Danmark vores løsninger.

Her er et udpluk af Masters psykologer, psykometrikere og testudvikklere:

Lises Sustmann Allen, Chief Psychology and Innovation Officer, Master International A/S

Solja Klargaard, Head of AI and Psychometrics, Master International


5. Ofte stillede spørgsmål

Er Masters test akkrediteret? Den engelske version af MPA og OPTO er registreret hos British Psychological Society (BPS). CORE og OPTO er akkrediteret af DNV, og vores test er udviklet efter ITC-, APA-, EFPA- og AERA-standarder. En registrering hos BPS er en løbende proces, hvor testen fortsat skal dokumentere validitet og reliabilitet.

Overholder Master GDPR? Ja. Vores behandling af persondata revideres årligt af en uafhængig ekspert efter ISAE 3000 type 2, og demografisk data som alder, oprindelsesland og køn vises ikke i rapporterne.

Hvad er forskellen på validitet og reliabilitet? Validitet er sikkerheden for, at metoden måler det, den skal måle. Reliabilitet er, hvor præcis og stabil metoden er. Et professionelt testværktøj skal kunne dokumentere begge dele.

Hvem har udviklet Masters test? Testene er udviklet i Danmark af psykologer, psykometrikere og dataeksperter. Master blev grundlagt i 1985 og var en af de første danske testudviklere.

Hvad betyder ISAE 3000 type 2? Det er en udvidet, anerkendt revisionsstandard, hvor en uafhængig ekspert årligt dokumenterer, at vi overholder de aftalte krav til IT-sikkerhed og databehandling.