Personlighedstræk er dimensionelle og ikke kategoriske. Det vil sige, at trækkene ligger på et kontinuum og ikke som en dikotomi.
Lise Sustmann Allen, Chefpsykolog i Master International
Det korte svar er: Mennesker ændrer sig hele livet, men de gør det hverken tilfældigt eller over natten. Forståelsen af, hvordan vores personlighed modnes, flytter sig og reagerer på verden, er en afgørende strategisk forretningsfordel i moderne HR.
For at forstå en personlighedsprofil kan man sammenligne den med en tilstandsrapport på et hus.
Når du modtager rapporten, får du et præcist øjebliksbillede af husets aktuelle tilstand. Du forventer ikke, at huset har ændret sig markant i næste uge, men over en længere årrække sker der en naturlig udvikling. Vinduer skiftes ud, isoleringen forbedres, og måske bygges der til. På et tidspunkt afspejler den oprindelige rapport ikke længere virkeligheden.
Det samme gælder for os mennesker. Personligheden er relativt stabil, men den er ikke statisk. Den rummer altid et potentiale for gradvis udvikling i takt med livserfaringer, ændrede omgivelser og bevidste indsatser.
Personlighedstræk er dimensionelle og ikke kategoriske. Det vil sige, at trækkene ligger på et kontinuum og ikke som en dikotomi.
Lise Sustmann Allen, Chefpsykolog i Master International
Inden for psykologien findes der mange teorier om, hvad personlighed er. De to mest fremtrædende tilgange i erhvervslivet repræsenterer hver sin vinkel:
Her ses personligheden som et direkte resultat af de sociale relationer og kontekster, vi indgår i. Vi tilpasser os og kan fremstå forskelligt på arbejdet, derhjemme eller i vennekredsen. Personligheden skabes og forandres i mødet med omgivelserne.
Denne tilgang vægter, at vi har en stabil, indre kerne – et sæt grundlæggende træk, der forbliver intakte over tid. Selvom vi viser forskellige "versioner" af os selv i forskellige situationer, er det underliggende indhold det samme.
Det er humanismens idé om en stabil kerne, der gør det muligt overhovedet at måle og identificere meningsfulde adfærdsmønstre på tværs af situationer. For at gøre denne måling objektiv og datadrevet bruger videnskaben Big Five-modellen.
Reel og varig forandring i vores personlighedstræk sker i et kontinuerligt samspil mellem vores eksisterende udgangspunkt og ydre påvirkninger. Forskningen peger på fem primære faktorer, der driver denne udvikling:
Med afsæt i omfattende data fra personlighedstesten OPTO (der bygger direkte på Big Five) kan vi kortlægge, hvordan vores træk statistisk set flytter og stabiliserer sig igennem fire centrale livsfaser:
Her ses en statistisk stigning i social vitalitet (en facet af ekstroversion) samt en høj åbenhed over for nye erfaringer. Begge disse træk har en tendens til at aftage igen, når vi passerer 60-års alderen.
I denne fase sker der en modningsrelateret vækst, i takt med at man påtager sig faste voksenroller. Data viser en stigning i social dominans, samvittighedsfuldhed og emotionel stabilitet (hvilket blandt andet udmønter sig i mindre angst).
Samvittighedsfuldheden fortsætter med at stige, og det samme gør venlighed. Den emotionelle stabilitet begynder at flade ud og stabilisere sig, mens åbenheden udviser minimal forandring.
Her ser vi statistisk set en stigning i venlighed, men også et mærkbart fald i både social vitalitet og åbenhed, hvilket i psykometrien indikerer en naturlig tendens til øget social tilbagetrækning og kognitiv konservatisme.
Ikke alle personlighedstræk reagerer ens på livets påvirkninger. Data fra Master International viser, at nogle træk fungerer som et solidt anker, mens andre har et markant højere udviklingspotentiale:
| Mere stabile træk | Træk med højt udviklingspotentiale |
|
Kommunikation |
Stresshåndtering |
|
Selvtillid |
Målorientering |
|
Selvhævdelse |
Intellekt |
|
Struktur |
Oprigtighed |
|
Stabilitet |
En udbredt misforståelse i erhvervslivet er, at ældre medarbejdere er så fastgroede i deres mønstre, at personlighedsudvikling er umulig, eller at motivationen svigter.
Forskningen og vores OPTO-data afliver denne myte. Udviklingspotentialet forsvinder ikke med alderen – det forskyder sig blot til andre aspekter af personligheden. For organisationer handler det om at forstå, hvordan man bedst understøtter seniorernes modning gennem tre greb:
Ved at bruge nuancerede testværktøjer som OPTO, kan HR få et datadrevet sprog for adfærd, der gør det muligt at udvikle organisationens talenter hele vejen fra den unge nyansatte til den tunge seniorprofil.