{{office.HeaderText}}

{{office.Address}}

{{office.TeleponeNumber}}

{{office.MobileNumber}}

{{office.Email}}

Outsourcing og inklusion er vejen til større talentpool i Novo Nordisk

Inklusion er vejen til diversitet og større talentpool. Og så skal outsourcing af rekrutteringsprocessen reducere bias i rekruttering. Bliv klogere på hovedgrebene i Novo Nordisk arbejde med diversitet.

Inklusion er vejen til en større talentmasse. Diversitet er en positiv følgevirkning. Sådan lyder det korte svar fra Jakob Wolter, Director of Talent Acquisition, Novo Nordisk, hvis man spørger ham om strategien.

”Inklusion er jo vanvittig god forretning. Det øger vores talentpool og styrker innovationskraften. Det er helt åbenlyst,” lyder det fra Jakob Wolter. Og han fortsætter:

”Vores fokus er at fjerne barriererne for diversitet. Og så give fuld opmærksomhed til inklusionsprocessen. Inklusionen skal drive diversitet.”

Vil du se eller gense efterårets webinar om diversitet, bias og nye teknologier med Jakob Wolter, Simon Kaczmarek, ScanExec, Trine Colding, d’Angleterre og Julie Kristine Strange, Master Danmark? Hent optagelsen her. (Spol over de 2 første minutter, hvor vi venter på at "lukke" deltagere ind).

Skær kagen større – meget større

Op til efterårets webinar tog vi temperaturen på branchen; hvad er egentlig status på diversitet, bias og nye teknologier? På spørgsmålet om, hvordan folk prioriterer mellem faglige færdigheder og diversitet i rekruttering, prioriterer 62% faglige færdigheder over diversitet. Kun 1% prioriterer diversitet højere.

Læs mere om status på bias, diversitet og nye teknologier.

”Tallene overraskede mig. Langt de fleste kigger fortsat i den lille, lokale sø fremfor det store hav. Vi kigger meget begrænset og kun til den side, vi er vant til og lader dermed et stort potentiale gå forbi os,” siger Jakob Wolter og fortsætter:

”Som professionelle har vi en forpligtelse til, både set med strategiske og kommercielle briller, at udvide vores talentpool så meget som muligt. Og her kan vi simpelthen ikke blive ved med kun at kigge rundt om hjørnet. Vi SKAL skære kagen større.”

Del bias ud på flere hænder og øg talentpoolen

Dét er bevæggrunden. Forpligtelsen til at skære kagen større. Og derfor blev der i 2020 gennemført en international outsourcing af rekrutteringsfunktionen gennem et recruitment process outsourcing (RPO) program.

Kandidaterne bliver nu identificeret af 50 internationale sourcere, der fra bland andet Polen giver adgang til den helt store talentpool. Samtidig er rollerne opdelt mellem henholdsvis administrative medarbejdere, sourcere og recruitere. Det deler bias ud på flere hænder. Og sikrer langt større effektivitet i forhold til den mere traditionelle model, hvor recruiteren er med i alle steps.

RPO-programmet er et af de tungere greb i værktøjskassen. Et andet greb er arbejdet med konstant at nedbryde barriererne for diversitet og øge inklusionsevnen.

Fokuser på mobility og remote working

En helt åbenlys barriere for diversitet er manglen på struktur og mulighederne for reel mobility og remote working. Når HR kommer med data på, hvor talenterne sidder, skal mulighederne også være der for, rent praktisk, at inkludere dem.

”Indrømmet. Det er noget, der ligner hurtigløb op ad bakke. For på trods af vores størrelse og internationale ånd var det et wake up call med corona. Det blev meget tydeligt, at vi skulle opskalere vores fokus på mobility. Og have fundet opskriften til, hvordan remote workers bedre bliver inkluderet. Og ikke mindst hvordan man er leder for et remote team. Det er en svær øvelse. De sidste 9 måneder har givet en stejl læringskurve, og nu skal vi fortsætte processen,” slutter Jakob Wolter.

Læs også Sæt kunden forrest - og skab bedre inklusion

Novo Nordisk har i dag kontorer i 80 lande. På verdensplan er medarbejderfordelingen 40% i Danmark og 60% uden for Danmark. I Danmark er 11% af de ansatte udlændinge.

Serie: Diversitet, bias og de nye teknologier

Alle er enige om, at diversitet er værdifuldt. Men hvorfor er vi så ikke kommet længere? Hvad er mønstrene, og hvordan kommer vi videre? Vi har taget temperaturen på branchen, og hvordan ser det ud? Hvad er status på arbejdet med bias og diversitet – og hvordan bruger vi de teknologiske muligheder, vi har til rådighed i dag? Følg med og læs, hvordan Novo Nordisk arbejder med inklusion, få d’Angleterres konkrete eksempler, hør ScanExec bud på fremtidens rekruttering eller Masters anbefalinger til teknologi og anonyme datadrevne processer.

Vil du læse mere om status på bias, diversitet og nye teknologier?

Undersøgelsen her var også afsæt for et webinar med eksperter fra Novo Nordisk, d’Angleterre, ScanExec og Master Danmark i efteråret 2020. Vil du se eller gense det? Hent optagelsen her. (Spol over de 2 første minutter, hvor vi venter på at "lukke" deltagere ind).

Category: Rekruttering, Test, Datadrevet HR
Tags: bias, diversitet, teknologi

Dato: 19.01.2021