{{office.HeaderText}}

{{office.Address}}

{{office.TeleponeNumber}}

{{office.MobileNumber}}

{{office.Email}}

Hvad er en personlighedstest og hvordan bruges den bedst?

Hvorfor mennesker ”er” på en bestemt måde, er et spørgsmål, som har interesseret os siden antikken.

Aristoteles var bl.a. optaget af at dele mennesker ind i fire typer ud fra deres typiske handlemønstre. Først i det 19. århundrede begynder man så småt at tale om ”personlighed” og frem mod det 20. århundrede blev teorier om personlighed mere og mere udbredt.

Det varede ikke længe, inden erhvervslivet så muligheder i personlighedstests. Schmidt et al. publicerer en artikel i 1979, som fremhæver den kæmpemæssige effekt på produktivitet som personligheststest kan have, og det er så småt derfra, at bolden begynder at rulle. Flere og flere virksomheder opdager værdien af tests til rekruttering, og derfra udvikles der i stigende grad også nye og bedre tests.

En personlighedstest er dog ikke, som navnet antyder, en test, der kan vise hele testpersonens personlighed. En personlighedstest viser en persons foretrukne adfærd i en erhvervsmæssig situation. Det er vigtigt at understrege, at referencen til personlighedstest her er anvendt i en erhvervsmæssig kontekst og ikke i en klinisk, psykologisk sammenhæng. En personlighedstest siger alene noget om adfærdspræferencer i en erhvervsmæssig sammenhæng og hvordan personen agerer i forskellige situationer, fx når han eller hun er under pres.

Det lidt misvisende navn har givet anledning til en række misforståelser, som jeg nogle gange støder på, i forhold til hvad en personlighedstest kan bruges til, og hvad den måler på. Derfor denne artikel.

De forskellige lag i personligheden

Hvis man ser personligheden som et løg med mange lag, kan man sige, at man i det inderste lag finder kernen i personligheden, som dannes i vores allerførste leveår. Denne personlighed er helt grundlæggende og sværest at ændre på. Dette grundlæggende lag danner rammen for alle de andre lag. Det næste lag handler om behov, tanker og følelser. Hvilke behov har man brug for at få dækket, bevidst eller ubevidst?

I det yderste lag findes så adfærden, som er den måde, vi opfører os på og udtrykker vores behov over for andre mennesker. Det er denne adfærd, en personlighedstest i erhvervsmæssig sammenhæng måler på. Rent hypotetisk kan to personer med samme personlighed og de samme behov sagtens have forskellig adfærd. Vi er alle unikke. Og netop det unikke ved en persons adfærd kan en personlighedstest være med til at belyse.

Hvad viser en personlighedstest?

Grundlæggende set er en personlighedstest et værktøj, der undersøger, hvorfor mennesker ”gør som de gør” – og efterfølgende til at forudsige, hvordan de typisk vil reagere eller handle i en bestemt situation.

Sammenhængen mellem adfærd og resultater på personlighedstests baserer sig på sandsynlighed: Mennesker, der svarer på en bestemt måde i testen, vil med stor sandsynlighed også have en bestemt adfærd. Det er ikke en 1:1 sammenhæng, og derfor er det også vigtigt at supplere tests med andre tiltag, fx interviews, hvor man kan udforske og spørge ind til kandidaters profiler overfor deres adfærd.

Det er nemt at se, hvorfor test er relevante i en arbejdsmæssigsammenhæng. En personlighedstest kan nemlig sige noget om, hvordan en person vil håndtere at blive sat op på en talerstol, eller hvordan han eller hun typisk vil gå til samarbejdsopgaver.

Hvilke faldgruber kan der være ved brug af personlighedstest?

Den største faldgrube ved en personlighedstest er at tro, at man kan måle mere, end testen viser. En personlighedstest viser præferencer for den foretrukne adfærd i en given erhvervsmæssig situation – og kun det.

Man skal også huske på, at man ikke er neutral i en samtalesituation. For vi oplever ikke verden, som den er, vi oplever den, som vi selv er. Mange har sikkert hørt den sætning, og det gælder også i arbejdslivet. Vi ser mennesker og deres adfærd gennem briller, der er farvet af vores egen personlighed, og netop derfor er det en god idé at benytte en personlighedstest for at få et mere nuanceret og objektivt billede af en person.

Vil du læse mere om bias, kan jeg anbefale min kollega Tina Sørensens artikel.

Typologi fortæller også noget om personlighed

En typologitest er også en personlighedstest, men hvor en typologitest inddeler personer i fire typer og derved giver et overordnet billede af, hvilken type den enkelte person kan grupperes i, er en personlighedstest med fokus på adfærd mere nuanceret og kan opdeles i flere typer.

Fordelen ved typologier er, at de bl.a. giver mulighed for at målrette kommunikation og samarbejde, som beskrevet i min artikel her.

En personlighedstest vil altid give værdi, hvis man anerkender, hvad den kan og skal bruges til, og hvilke faldgruber, man skal passe på. Det betyder, at man skal kende formålet med testen og vide, hvordan man bruger resultatet. Det gælder, uanset hvilken personlighedstest man vælger. Og bruger man testen efter hensigten, vil det altid give et bedre og mere objektivt beslutningsgrundlag.

Category: Datadrevet HR, Rekruttering, Test
Tags: OPTO

Dato: 05.12.2019

Mette Dahl Mikkelsen

Content Writer