Neurodiversitet og test: Sådan tager Master højde for neurodivergens

Herunder kan du læse om, hvorfor Masters testværktøjer ikke er et diagnoseværktøj, hvordan fairness sikres i testdesignet, hvorfor der ikke findes én fast tjekliste, og hvordan I bedst tilpasser en test til en kandidat med en kendt diagnose.

Diagnosticerer Masters test neurodivergens?

Nej. Masters test er udviklet til organisatoriske formål, og derfor bygger Master ikke en klinisk eller diagnostisk dimension af neurodivergens ind i dem. Det ligger uden for værktøjernes tilsigtede brug og uden for Masters ekspertise som testudvikler.

Hvordan sikrer Master fairness i testdesignet?

Masters item-skrivning (udformningen af de enkelte spørgsmål og opgaver) følger anerkendte fairness-principper, for eksempel EFPA's og ITC's teststandarder. Designet er lavet for at undgå unødig kompleksitet eller tidspres, for eksempel i en personlighedstest, som kunne stille en kandidat dårligere af grunde, der ikke har noget at gøre med det, testen måler.

Læs mere om vores kvalitet, akkrediteringer og datasikkerhed.

Hvorfor har Master ikke en fast tjekliste?

Neurodivergens dækker blandt andet ADHD, autisme, ordblindhed (dysleksi) og dyspraksi, og selv inden for én af disse varierer det meget fra person til person, hvordan det kommer til udtryk. Netop derfor tilbyder Master ikke en generisk anbefaling eller en fast tjekliste knyttet til neurodivergente testtagere. Det, der hjælper én kandidat med ADHD, hjælper ikke nødvendigvis en anden, og en one-size-fits-all-tilgang risikerer at overse det menneske, der sidder foran dig.

Sådan tilpasser I testen til en kendt diagnose

Hvor en kandidat har en kendt tilstand, bør der tages højde for den. Master anbefaler, at I laver en individuel vurdering sammen med kandidaten af, hvordan tilstanden bedst kan imødekommes, når der testes. Nogle principper er værd at følge:

• Fokusér på funktion, ikke diagnose. Spørg for eksempel, om kandidaten koncentrerer sig bedre med færre forstyrrelser eller mere tid, eller om de normalt bruger hjælpemidler, som de gerne vil have til rådighed under testen, for eksempel hjælpesoftware, hjælp til notetagning eller instruktioner udleveret på forhånd.
• Tal om formålet med testen. Vær tydelig i dialogen med kandidaten om, hvad formålet med testen er. Det gælder både, hvilke test I bruger (personlighedstest og/eller kognitive test), og hvordan de indgår i jeres rekrutteringsflow.
• Hold det kandidatstyret og frivilligt. Spørg, hvad der vil hjælpe kandidaten med at præstere bedst, i stedet for at spørge til en diagnose. Og vær meget åben over for at tilbyde en alternativ måde at vurdere på i rekrutteringsflowet.

Tilbyd samtalen til alle kandidater

Tilbyd denne samtale konsekvent til alle kandidater i stedet for at udpege enkelte. Det normaliserer tilbuddet, mindsker risikoen for forskelsbehandling og fører typisk til mere reel åbenhed.

Er du i tvivl om, at testresultatet vil blive påvirket negativt af en tilstand, er det sikrere at fravælge test for den kandidat. Det bør ikke påvirke jeres vurdering af kandidaten, men vær opmærksom på, at kandidaten så skal vurderes på en anden måde.

Uanset hvad en kandidat deler, så registrér kun det, der er relevant og nødvendigt for at arrangere selve tilpasningen.

Har I brug for sparring om test i praksis, kan I altid trække på vores konsulentydelser.

Ofte stillede spørgsmål om neurodiversitet og test

Diagnosticerer Masters test neurodivergens? Nej. Testene er udviklet til organisatoriske formål og har ikke en klinisk eller diagnostisk dimension. Det ligger uden for værktøjernes formål og uden for Masters ekspertise som testudvikler.

Hvordan sikrer Master, at testene er fair? Masters item-skrivning følger anerkendte fairness-principper, for eksempel EFPA's og ITC's teststandarder, og er designet til at undgå unødig kompleksitet eller tidspres, der kan stille en kandidat dårligere af grunde, der ikke har med det målte at gøre.

Har Master en tjekliste til test af neurodivergente kandidater? Nej. Neurodivergens spænder over blandt andet ADHD, autisme, ordblindhed og dyspraksi, og det varierer meget fra person til person. Derfor giver Master ikke en generisk anbefaling eller fast tjekliste til diagnoser, da en one-size-fits-all-tilgang risikerer at overse den enkelte.

Hvordan tilpasser man en test til en kandidat med en kendt diagnose? Tag højde for den kendte tilstand, og lav en individuel vurdering sammen med kandidaten. Fokusér på funktion frem for diagnose, forklar formålet med testen, og hold det kandidatstyret og frivilligt.

Bør man spørge kandidater om deres diagnose? Nej. Spørg i stedet, hvad der vil hjælpe kandidaten med at præstere bedst. Tilbyd samtalen konsekvent til alle kandidater, ikke kun udvalgte, og registrér kun det, der er relevant og nødvendigt for at arrangere selve tilpasningen.

Hvad gør man, hvis man er i tvivl om, at testresultatet bliver retvisende? Er du i tvivl om, at et resultat påvirkes negativt af en tilstand, er det sikrere at fravælge test for den kandidat. Det bør ikke påvirke vurderingen, men kandidaten vurderes så på en anden måde og på lige vilkår.