{{office.HeaderText}}

{{office.Address}}

{{office.TeleponeNumber}}

{{office.MobileNumber}}

{{office.Email}}

Gå fra erkendelse til handling

For at ændre sin adfærd, skal man kende sig selv og sine styrker.

Bjarne Brynk er selvstændig konsulent. Han rejser rundt i hele verden og rådgiver om forandringsledelse, om at ændre salgskultur og det han kalder ”Change Management in Augenhöhe”. I hans rådgivning er fokus at hjælpe mennesker med at gå fra erkendelse til forandrende handling, der skaber værdi for andre.

Han arbejder ofte for det Tyske Handelskammer, og der sniger sig tit tyske ord ind, når Bjarne Brynk taler om sit arbejde – han har nemlig boet mange år i Tyskland, hvor det med øjenhøjde er en skandinavisk kultur, de misunder.

Når Bjarne Brynk skal have folk til at gå fra erkendelse til handling, benytter han en metode kaldet SKUB (som er udviklet af Anne Kirketerp, der har en Ph.d. i innovativ ledelse). Det er kort fortalt en metode med syv strategier til at flytte sig fra tanke til handling, når vi oplever forandring.

En af strategierne er at opnå selvindsigt, og her bruger Bjarne Brynk typologien EASI, som er simpel og let at bruge i praksis. Selvindsigt er i det hele taget omdrejningspunktet for alle de forandringer, Bjarne Brynk arbejder med. For at ændre sin adfærd skal man kende sig selv og sine styrker. På den måde kan man tage det, Bjarne Brynk kalder ”det næste bedste skridt”. Hvis man hele tiden finder det næste bedste skridt, så kan man langsomt, men sikkert ændre adfærd og begynde forandringen.

Tag udgangspunkt i omgivelserne

For at skabe selvindsigt og forståelse i de fire typer i EASI bruger Bjarne Brynk de omgivelser, han befinder sig i. Det kan fx være et kursus for iværksættere, hvor de kører i bus til Berlin. I bussen lærer han iværksætterne om typerne bl.a. ved hjælp af eksempler og anekdoter. På et stop på en rasteplads, giver han dem forskellige opgaver om at tale med de mennesker, der arbejder i kiosken.

Bagefter taler de om de ansattes reaktion og hvilke typer, de mon er. I Berlin skal alle holde en præsentation for en stor forsamling. De bliver filmet imens og bagefter kigger de på, hvordan de reagerede, og hvor deres styrker kom til udtryk. Der er mest fokus på styrkerne, for den største forandring sker, når man gør mere af det, man er god til.

På en konference var der ikke bestilt morgenmad på konferencestedet. Receptionistens reaktion på dette bliver konferencens første læring om typer. Hvorfor reagerede hun, som hun gjorde, og hvilken type er hun?

Bjarne Brynk mener, at det hjælper deltagerne, at de har ’rigtige’ mennesker og oplevede situationer knyttet til deres viden om typerne. Det skaber billeder i hovedet, som er lette at huske. Bjarne Brynk kalder det ”Kopfkino” altså en indre biograf.

Nye oplevelser gør typerne tydelige

Sammen med Stig Åvall Severinsen, der er verdensmester i fridykning, har Bjarne Brynk holdt flere arrangementer om forandringer på Maldiverne og andre eksotiske destinationer. Her bliver deltagerne præsenteret for fridykning, og de oplever i den forbindelse, at vejrtrækning er en metode til øget selvindsigt og stressforebyggelse. Det at trække vejret dybt og visualisere, er det letteste værktøj at bruge, for det kan du altid gøre, uanset hvor du befinder dig.

Desuden oplever Bjarne Brynk, at personligheden bliver meget tydelig, både for den enkelte og de andre, når de kommer i vandet og skal holde vejret i længere tid.

Det at tage ud, ændre på rammerne og sætte mennesker i nye situationer, mener Bjarne Brynk gør typerne tydeligere, og vi bliver klogere på os selv og hinanden. Og dermed klar til at tage første skridt til forandring.

Category: Udvikling
Tags: EASI

Dato: 06.06.2018