Personlighed over tid

Whitepaper

Er personlighed hugget i sten? Myter, fakta og data om personlighedens udvikling over tid

En præcis og valideret personlighedsprofil er guld værd til rekruttering og udvikling. Men hvor længe holder billedet? Kan en medarbejder reelt rykke ved sine dybere træk, eller rekrutterer vi til fastlåste mønstre?

Mennesker ændrer sig hele livet, men de gør det hverken tilfældigt eller over natten. Forståelsen af, hvordan vores personlighed modnes, flytter sig og reagerer på ydre omstændigheder, er ikke bare klassisk psykologi, det er en afgørende strategisk forretningsfordel.

Med afsæt i omfattende data fra personlighedstesten OPTO og den nyeste forskning inden for området, dykker dette whitepaper ned i personlighedens sande natur. Vi undersøger, hvilke træk der forbliver stabile, hvor det største udviklingspotentiale gemmer sig på tværs af generationer, og hvordan du omsætter denne viden til konkrete resultater i din organisation.

Det får du med fra dette whitepaper:

• Indsigt i måling: Hvordan Big Five-modellen skaber et datadrevet og objektivt sprog for menneskelig adfærd.
• Forandringens formel: De fem primære katalysatorer, der reelt flytter adfærd og skaber personlighedsudvikling.
• Generationsforskelle i praksis: En statistisk gennemgang af personlighedens udvikling fra den unge nyansatte til den erfarne senior.
• Strategisk fastholdelse: Hvorfor seniorer ikke er "færdigudviklede", og hvordan du fortsat motiverer organisationens tungeste profiler.

Hvad er personlighedstræk?

Personlighedstræk er de relativt stabile måder, vi tænker, føler og handler på. De er med til at forme, hvordan vi oplever verden, hvordan vi reagerer på den, og hvad der motiverer os.

Selvom vi alle besidder personlighedstræk, kommer de til udtryk forskelligt fra person til person. Det er netop disse forskelle, der gør, at vi oplever og reagerer forskelligt i de samme situationer.

Lise Sustmann Allen, chefpsykolog i Master International, beskriver personlighed således: "Personlighedstræk er måder, vi møder verden på. Det er det, der former vores intuitive og foretrukne adfærd. Det er det, vi personligt bliver motiveret af. Og sidst, men ikke mindst, er personlighedstræk relativt stabile mønstre i vores tanker og følelser."

Et eksempel kan være to personer, der prøver en rutsjebane. Den ene griner og nyder oplevelsen, mens den anden oplever den som ubehagelig og reagerer med frygt. Selvom de står i præcis samme situation, er deres oplevelse vidt forskellig. Det illustrerer, hvordan personlighedstræk påvirker både vores oplevelse og vores reaktion.

Personlighedstræk spiller også en central rolle i, hvad der motiverer os, og hvordan vi omsætter motivation til handling. Mange vil for eksempel kunne gennemføre et maraton, hvis motivationen er til stede, men det, der driver os, er ikke det samme. For nogle er det fællesskabet og den sociale oplevelse, der motiverer. For andre er det konkurrencen, målet eller ønsket om at præstere bedst muligt.

Som tidligere nævnt er personlighedstræk relativt stabile, men ikke statiske. Det vil sige, at de ikke ændrer sig fra dag til dag, men gradvist kan udvikle sig over tid gennem erfaringer, omgivelser og bevidste valg.

Hvad er en personlighedsprofil?

Personlighedsprofiler kan på mange måder sammenlignes med en tilstandsrapport på et hus. Når du køber et hus, modtager du en rapport, der giver et øjebliksbillede af dets aktuelle tilstand. Vi har ikke en forventning om, at huset ændrer sig markant fra den ene dag til den anden, men over tid sker der naturlig udvikling. Vinduer bliver udskiftet, isolering forbedres, og måske bliver der lavet en tilbygning. På et tidspunkt vil den oprindelige tilstandsrapport derfor ikke længere afspejle virkeligheden, og netop her opstår behovet for en ny vurdering.

På samme måde forholder det sig med personlighed. Den er stabil, men ikke statisk. Når vi bruger metaforen om tilstandsrapporten, er det for at illustrere, at personlighedsprofiler giver et retvisende billede af et menneske på et givent tidspunkt, samtidig med at de rummer et potentiale for udvikling over tid.

Personlighedstræk ændrer sig ikke pludseligt, men kan gradvist udvikle sig i takt med livserfaringer, omgivelser og bevidste indsatser.

Det er samtidig vigtigt at huske, at en personlighedsprofil er en forenkling. Ligesom en tilstandsrapport ikke indfanger alle nuancer af et hus, repræsenterer en personlighedsprofil kun én af flere sandheder om et individ. Den gør noget komplekst mere håndgribeligt og anvendeligt, både som støtte i beslutninger og som et værktøj til udvikling. Personlighedsprofiler kan dermed hjælpe HR-professionelle med at vælge det rette "hus", men også med at udvikle og vedligeholde det over tid.

"Personlighedstræk er dimensionelle og ikke kategoriske. Det vil sige, at trækkene ligger på et kontinuum og ikke som en dikotomi."

Lise Sustmann Allen, Chefpsykolog i Master International

Hvordan forstås personlighed i psykologien?

Der findes mange forskellige måder at forstå personlighed på inden for psykologien. Feltet er præget af en lang række teorier, som hver især tilbyder forskellige perspektiver på, hvad personlighed er, og hvordan den udvikles. Her præsenteres to af de mest udbredte tilgange: social konstruktivisme og humanisme.

Social konstruktivisme

I den socialkonstruktivistiske tilgang betragtes personlighed som et resultat af de sociale relationer, vi indgår i. Personlighed opstår og formes i samspillet med andre mennesker. Det betyder, at vores måde at være på ikke er fast, men i høj grad afhænger af de kontekster og relationer, vi er en del af.

Man kan derfor opleve, at man fremstår forskelligt i forskellige sammenhænge, for eksempel på arbejdet, hjemme eller blandt venner. Ifølge denne tilgang kan personlighed kun forstås i relation til andre, fordi det er i mødet med omgivelserne, at den skabes og forandres. Personligheden er dermed dynamisk og foranderlig, afhængigt af de sociale rammer, vi bevæger os i.

Humanisme

Den humanistiske tilgang har et andet udgangspunkt. Her betragtes personlighed som noget, der rummer en indre kerne, et sæt af grundlæggende træk, som er relativt stabile over tid. Denne kerne påvirkes af omgivelserne, men forsvinder ikke.

Det betyder, at vi godt kan fremstå forskelligt i forskellige situationer, men at der stadig er en gennemgående sammenhæng i, hvem vi er. Med andre ord kan man tale om forskellige "versioner" af den samme person, hvor udtrykket varierer, men det underliggende indhold er det samme.

Denne forståelse danner også grundlaget for at arbejde med og måle på personlighed. Hvis der ikke fandtes nogen stabile træk, ville det være vanskeligt at identificere mønstre eller sige noget meningsfuldt om menneskers adfærd på tværs af situationer.

Hvor humanismen giver os den teoretiske forståelse for en stabil kerne, har psykologien haft brug for en objektiv og datadrevet metode til rent faktisk at måle denne kerne. Det er her, Big Five-modellen kommer ind i billedet som en stærk ramme.

Hvordan måler vi personlighed?

Der findes flere forskellige måder at måle personlighed på, afhængigt af hvilken teoretisk tilgang man tager. Forskningen peger dog på én tilgang som særligt stærk: Big Five.

Big Five adskiller sig fra mange andre personlighedsmodeller ved ikke at være udviklet ud fra én bestemt psykologisk teori. I stedet er den baseret på omfattende statistiske analyser af, hvordan mennesker beskriver sig selv og hinanden. På baggrund af store datamængder har forskere identificeret fem overordnede personlighedstræk, som igen består af en række underliggende facetter.

"Når vi måler personlighed, er Big Five den mest videnskabelige måde at gøre det på."

Lise Sustmann Allen, Chefpsykolog i Master International

OPTO personlighedstest

OPTO er en personlighedstest baseret på Big Five-modellen. OPTO er beregnet til vurdering som led i en udvælgelses- og rekrutteringsproces. OPTO kan anvendes på alle organisatoriske niveauer i en voksen population og til alle erhvervsfaglige områder, etniske baggrunde og uddannelsesniveauer.

OPTO måler på 20 aspekter fordelt på 8 dimensioner: indflydelse, robusthed, samarbejde, effektivitet, levering, efterlevelse, agilitet og innovation.

Med afsæt i et omfattende datasæt bestående af både besvarelser og demografiske oplysninger kan vi analysere mønstre i personlighed på et solidt empirisk grundlag. Konkret gør det os i stand til at identificere, hvilke personlighedstræk der er mere stabile over tid, og hvilke der i højere grad påvirkes af erfaring, kontekst og udvikling.

Samtidig giver datagrundlaget indsigt i, hvordan bestemte personlighedstræk, eller OPTO-aspekter, typisk udvikler sig gennem livet, herunder hvornår de stiger, flader ud eller stabiliserer sig. Før vi dykker ned i de konkrete biologiske livsfaser, må vi forstå selve mekanismerne bag personlighedens udvikling. For hvad er det egentlig, der sætter skub i forandringen?

Hvad skaber reel forandring i personlighed?

Forandring i personlighed sker sjældent pludseligt. Den udvikler sig gradvist og drives af flere faktorer, som påvirker hinanden over tid. Reel forandring opstår typisk i samspillet mellem følgende elementer:

1. Intentionel indsats og målsætning

Når vi aktivt ønsker at udvikle os og oplever ejerskab over processen, øger det sandsynligheden for varig forandring.

2. Omgivelser og relationer

Arbejdskultur, sociale relationer og de miljøer, vi indgår i, påvirker løbende vores adfærd og dermed også vores personlighed.

3. Coaching og strukturerede udviklingsforløb

Målrettede indsatser kan skabe refleksion, nye perspektiver og støtte til at ændre vaner og adfærd.

4. Store livsbegivenheder

Begivenheder som jobskifte, kriser eller store livsforandringer kan fungere som katalysatorer for personlig udvikling.

5. Gentagen adfærd over tid

Små ændringer i handlinger, der gentages over tid, kan gradvist påvirke vores tanker, følelser og mønstre.

Kort sagt opstår personlighedsforandring i et kontinuerligt samspil mellem vores eksisterende personlighedstræk og de påvirkninger, vi møder fra omgivelserne.

Personlighed over tid: fra barn til senior

På baggrund af data fra personlighedstesten OPTO, som er udviklet i Master International af psykologer, psykometrikere og dataeksperter, kan vi statistisk udlede følgende om mønstre i personlighedstræk i fire forskellige faser i livet: ungdommen (10 til 19 år), tidlig voksenalder (20 til 40 år), midaldrende (40 til 60 år) og seniorer (60+ år).

Ungdommen (10 til 19 år)

Hos denne gruppe ser vi statistisk en stigning i social vitalitet (facet af ekstroversion) og åbenhed over for nye erfaringer. Lige netop det kan vi statistisk set se, at de aftager igen efter 60 års alderen.

Tidlig voksenalder (20 til 40 år)

Hos denne gruppe voksne ser vi statistisk en stigning i social dominans (facet af ekstroversion), samvittighedsfuldhed og emotionel stabilitet (mindre angst). Denne stigning indikerer en modningsrelateret vækst, når man påtager sig voksenroller i livet.

Midaldrende (40 til 60 år)

Hos denne gruppe ser vi fortsat statistisk en stigning i samvittighedsfuldhed og venlighed. Derudover ser vi statistisk set at emotionel stabilitet stabiliserer sig, og åbenhed viser en lille eller ingen forandring fra den tidlige voksenalder.

Seniorer (60+ år)

Hos denne gruppe ser vi statistisk et fald i social vitalitet og åbenhed, men derimod en stigning i venlighed. Dette indikerer øget social tilbagetrækning og kognitiv konservatisme.

Sammenfattende viser vores data, at visse træk er mere plastiske og forandringsparate end andre. Nedenstående tabel illustrerer opdelingen mellem de stabile træk og de træk, hvor udviklingspotentialet er størst.

Kan seniorer stadig udvikle sig?

Det er en udbredt forestilling, at personlighedstræk bliver så fast forankrede med alderen, at de er svære, eller umulige, at ændre. Samtidig er der mange, der tror, at motivationen for udvikling falder. Ingen af delene passer.

Forskningen viser tydeligt, at personlighed fortsætter med at udvikle sig gennem hele livet, også hos seniorer. Udviklingen kan dog tage andre former end hos yngre aldersgrupper. Hvor nogle træk udvikler sig hyppigere tidligere i livet, vil andre have større sandsynlighed for at ændre sig senere.

Det betyder, at udviklingspotentialet ikke forsvinder, men forskyder sig. Statistisk set er der større sandsynlighed for forandringer inden for bestemte aspekter af personligheden, mens andre træk i højere grad stabiliseres.

I en arbejdsmæssig kontekst er det derfor vigtigt ikke at afskrive seniorer som "færdigudviklede", men i stedet forstå, hvordan udvikling bedst understøttes på dette tidspunkt i livet. Her er tre centrale opmærksomhedspunkter:

1. Forstå, hvad der motiverer den enkelte

Motivation kan ændre karakter over tid og er afgørende for, om udvikling lykkes.

2. Skab de rette rammer for udvikling

Et støttende miljø og relevante opgaver øger sandsynligheden for adfærdsændringer.

3. Understøt processen aktivt

Dialog, feedback og målrettet udvikling er vigtige elementer, også for erfarne medarbejdere.

Personlighedsudvikling stopper altså ikke med alderen, men den kræver, at vi tilpasser vores forståelse og tilgang til, hvor i livet den enkelte befinder sig.

Nysgerrig på OPTO?

Du er også altid velkommen til at booke et uforpligtende møde eller kontakte os på info@master.dk.

Personlighedstesten OPTO er udviklet af Master International i Danmark. Testens kvalitet vedligeholdes løbende på et højt, internationalt niveau af et team bestående af psykologer, psykometrikere og dataeksperter. OPTO er udviklet i overensstemmelse med gældende standarder og retningslinjer fra ITC, APA, EFPA og AERA og lever dermed op til de højeste internationale krav til professionelle personvurderingsværktøjer.

Hent hele PDF-filen: Er personlighed hugget i sten?

Tilbage til alle downloads