Guide

Guide: Aktiver indsigter fra test og planlæg en succesfuld onboarding

I har sikkert en struktur for onboarding i jeres virksomhed, måske en liste over praktiske ting, der skal være klar, som computer, telefon og forberedelse af teamet. Grundlaget for en god onboarding er allerede på plads, men hvordan bliver onboardingen en succes?

En succesfuld onboarding handler i bund og grund om at sørge for, at den nye medarbejder føler sig tryg i jobbet og får de rette udfordringer i forhold til kompetencer og udvikling. I kan gøre meget for at sikre det, hvis I tager udgangspunkt i de indsigter, I allerede har om personen fra jeres testværktøjer.

Aktiver den viden, du allerede har

Det gælder om at aktivere den viden, I har, og dermed få optimalt udbytte af de testværktøjer, I allerede anvender. Når I bruger data fra testresultaterne og dialogen med testtageren som udgangspunkt for onboardingen, bliver processen målrettet den enkelte person. Derudover er det vigtigt, at HR løbende holder statusmøder, hvor trivsel, opgaver og forventninger til adfærd afstemmes.

Guiden er målrettet dig, der arbejder med testværktøjer, rekruttering og onboarding, og giver inspiration til at folde testresultater fra rekrutteringen ud i onboardingforløbet, både med konkrete eksempler fra Master Danmarks testværktøjer og på et mere generelt niveau.

3 typer test

Guiden er delt op i tre afsnit, ét for hver testtype: personlighedstest, kognitiv test og typologi. I hvert afsnit gennemgås egenskaberne og den typiske brug af testtypen kort, efterfulgt af konkrete eksempler og en uddybende tekst om, hvordan du kan bruge resultaterne til at planlægge den bedste onboarding.

Personlighedstest og onboarding

En personlighedstest måler en persons foretrukne adfærd i en arbejdsmæssig kontekst, typisk inddelt i overordnede områder som adfærd over for andre mennesker, tilgang til opgaver og personlig drivkraft. Har du brugt en personlighedstest i rekrutteringsforløbet, ved du for eksempel, om personen foretrækker at tage aktiv del i onboardingen og selv handle, eller har behov for en detaljeret plan fra starten, og om det er en fordel at starte med opgaver fra dag ét eller bruge længere tid på introduktion.

Kognitiv test og onboarding

En kognitiv test viser en persons kognitive potentiale og evne til at gennemskue kompleksitet, træffe logiske beslutninger og lære nyt. Har du brugt en kognitiv test i rekrutteringen, kan resultatet fortælle dig, hvor meget ny viden du kan give den nye kollega, og hvor hurtigt vedkommende kan lære nyt stof, så du kan tilpasse kompleksiteten af de informationer, der gives i onboardingforløbet.

Typologi og onboarding

En typologi opererer typisk med fire personlighedstyper, der hver har sin foretrukne adfærd og motiveres forskelligt. Typologier bruges ofte i forbindelse med udvikling af medarbejdere og teams. Anvender I en typologi, kan I bruge den til at kortlægge typerne i teamet og den nye medarbejder, sætte den nye kollega godt ind i teamet, og bruge resultaterne som udgangspunkt for en dialog om samarbejde, både mellem leder og den nye kollega og i teamet internt.

Mål på din onboarding

Der er mange måder at byde nye medarbejdere velkommen på, men når I bruger testresultater i onboardingen, starter I på et databaseret grundlag, og det giver jer et rigtig godt udgangspunkt. Når onboardingen er overstået, er det vigtigt, at I samler op på processen, for eksempel med automatiserede surveys eller kvalitative opfølgningssamtaler, så I kan se mønstre og løbende forbedre jeres onboardingforløb.

Hent hele PDF-filen: Aktiver indsigter fra test og planlæg en succesfuld onboarding

Tilbage til alle downloads