Sådan vælger du den rette norm
Forstå vigtigheden af normer i psykometriske tests og find ud af, hvordan du vælger den rette.
For at sikre høj kvalitet i vores testløsninger opdaterer vi løbende normer med de nyeste data, som afspejler den aktuelle lokale population. Men hvad er en norm? Hvorfor er den så vigtig, når vi ser på testresultater? Og hvorfor kan resultater ændre sig, når en norm opdateres? I denne artikel finder du svarene på netop disse spørgsmål.
Hvad er en norm?
En norm i psykometriske tests fungerer som en reference, der gør det muligt at sammenligne en persons testresultater med resultaterne fra en større gruppe. I modsætning til råscorer fokuserer psykologiske målinger ofte på relative scorer, hvor betydningen af en score forstås i forhold til andres.
Forestil dig en test, der måler udadvendthed. Hvis en person scorer 15 på denne test – hvad betyder det så? Er personen ekstrovert? Det kan vi ikke sige!
En råscore i sig selv giver ikke et entydigt svar. For at kunne fortolke scoren har vi brug for en normgruppe – en samling af personer, der også har taget testen. Ved at sammenligne kandidatens score med denne gruppe kan vi udlede meningsfulde indsigter.
Hvis en normgruppe på mindst 300 personer har et gennemsnit på 11, viser en score på 15, at personen ligger markant over gennemsnittet og dermed fremstår som mere ekstrovert end flertallet i gruppen. I Masters værktøjer omregnes råscorer til standardiserede skalaer, såsom STEN-skalaen (Standard Ten), ved hjælp af normgruppens gennemsnit og standardafvigelse. Denne omregning gør det muligt at sammenligne en persons score med andres, der er vurderet ud fra samme norm.
For at en normgruppe kan betragtes som repræsentativ, skal den omfatte et tilstrækkeligt antal besvarelser fra et udsnit, der afspejler målgruppens demografi – såsom køn, alder og uddannelsesniveau. Ifølge European Federation of Psychologists' Associations (EFPA) anses en normgruppe med over 1.000 repræsentative besvarelser og mindre end 10 år gammel som fremragende til beslutninger med stor betydning, f.eks. rekruttering (Evers et al., 2013). For at sikre repræsentativitet vægtes normgrupper efter befolkningsdemografi. For eksempel, hvis den danske arbejdsstyrke består af 52 % kvinder, men kun 49 % af testbesvarelserne kommer fra kvinder, vægtes kvindernes svar højere for at matche den faktiske demografiske fordeling.
Læs artiklen: Sådan vurderer du kvaliteten på en test - Reliabilitet
Hvorfor er normer så vigtige?
Normer er afgørende for at sikre, at en persons svar sammenlignes med en repræsentativ gruppe – og dermed for at mindske risikoen for ubevidst diskrimination. For eksempel kan det give skæve resultater, hvis en mand sammenlignes med en gruppe bestående udelukkende af kvinder, eller hvis personer med lav indkomst kun sammenlignes med højindkomstgrupper.
Selvom testudbydere ikke altid har lokale normer for hvert enkelt land, kræver høj kvalitet i løsningerne både en mangfoldighed af lokale normer og en virkelig international norm, der bygger på en stor og repræsentativ population. Eksterne instanser som British Psychological Society (BPS) og Det Norske Veritas (DNV) understreger vigtigheden af høj kvalitet i normer, når de vurderer og godkender psykometriske løsninger som Masters.
Læs artiklen: Sådan vurderer du kvaliteten på en test - Validitet
Hvorfor kan scorerne ændre sig?
Der findes flere faktorer, der kan påvirke og potentielt ændre en kandidats score:
- Valg af normgruppe: Fortolkningen af en score afhænger altid af den valgte normgruppe. For eksempel kan en råscore på 15 være over gennemsnittet i en finsk normgruppe og resultere i en STEN-score på 6, hvilket betegner personen som ekstrovert. Den samme score kan dog være under gennemsnittet i en spansk normgruppe og give en STEN-score på 5 – og dermed betegne personen som lidt mindre ekstrovert. Denne forskel opstår, fordi sammenligningsgrundlaget ændrer sig med normgruppen.
- Opdatering af normer: Når normer opdateres med de nyeste data for at give et præcist billede af normgruppen, kan scorerne ændre sig en smule. Over tid kan demografiske ændringer og samfundsmæssige begivenheder påvirke befolkningens gennemsnitlige svar. Regelmæssige opdateringer – hvor normer aldrig er mere end 10 år gamle – er derfor afgørende for at bevare nøjagtigheden (Evers et al., 2013).
- Algoritmiske forbedringer: De algoritmer, der bruges til at omregne råscorer til standardiserede skalaer, bygger på komplekse modeller, som løbende gennemgås og opdateres i takt med den nyeste forskning.
Afslutningsvis er arbejdet med at opdatere og sikre høj kvalitet i normer en kontinuerlig proces. Hos Master er psykologiteamet dedikeret til dette arbejde, stolte af de mange forskellige normer vi tilbyder – og engagerede i at fortsætte med at udvikle og forbedre dem i fremtiden. Alle Master Danmarks testværktøjer overholder dansk lovgivning om, at demografisk data som alder og opvækstland ikke er synligt.
Klik her for at se Master Danmarks akkrediteringer
Sådan vælger du den rette norm
Når man vurderer kandidater, kan valget af norm have stor betydning for resultatet, og rekrutteringsfolk skal derfor nøje overveje, hvem det er relevant at sammenligne kandidaten med.
Hvis en rekrutteringskonsulent skal finde en ny teamplayer til en arbejdsplads i Spanien, bør vurderingen baseres på en spansk norm. Det sikrer, at kandidatens træk – som f.eks. udadvendthed – vurderes i konteksten af spanske kulturelle normer, som kan adskille sig fra andre kulturer. Det betyder også, at normen ikke nødvendigvis bør vælges ud fra kandidatens kultur, men ud fra arbejdspladsens kultur.
Ved at vælge den rette norm og holde den opdateret sikrer vi retfærdige og præcise psykologiske målinger – og dermed højere kvalitet i rekruttering og andre beslutninger med stor betydning.
Litteratur:
Evers, A., Muñiz, J., Hagemeister, C. Høstmælingen, A., Lindley, P., and Sjöberg, A. (2013) EFPA Review model for the description and evaluation of psychological and educational tests. Version 4.2.6
Woods, R. T. and Clare, L. (edit.) (2015) Handbook of the Clinical Psychology of Ageing. John Wiley & Sons.