For kandidater
Psykologiske erhvervstest bruges til at lære kandidater at kende på kort tid, for at finde ud af hvor godt kandidaten vil passe ind i et bestemt job i virksomheden. Man kan også bruge test i forbindelse med udvikling i jobbet.
Det gode match
Målet med testen er at give både dig og virksomheden en bedre forståelse for, hvordan du vil passe ind i virksomheden som helhed og hvad det betyder for et fremtidigt samarbejde. Generelt vil man føle sig utilpas eller stresset, hvis man hele tiden udfordres af problemer, der er for komplekse eller hvis man skal opføre sig meget forskelligt fra sin foretrukne adfærd. Derfor er det en fordel at have afstemt på forhånd hvorvidt der er et match mellem kandidat og virksomhed.
kognitive test og personlighedstest
De mest almindelig erhvervstest er kognitive test og personlighedstest.
Kognitive test fokuserer på din evne til at ræsonnere kompleksitet: Hvad er kompleksitetsniveauet af de udfordringer, du kan løse korrekt?
Personlighedstest fokuserer på din foretrukne adfærd individuelt og i forhold til andre. Foretrukne adfærd beskriver sjældent den eneste måde, du reagerer på, men giver en indikation af din mest anvendte adfærd i situationer, hvor du ikke bevidst prøver at ændre den.
Altså hvad vil du gøre - og hvordan vil du opføre dig hvis du bliver ansat? Eksempelvis vil du tale eller lytte mest? Eller vil du foretrække at få detaljer eller et overblik, når du præsenteres for en ny opgave? Eller hvordan træffes oftest du beslutninger? Osv.
Man kan ikke have en forkert personlighed. Men måske virksomheden har brug for en der ligner din personlighed eller det modsatte for at opnå bedst mulig synergi i gruppen.
Sørg for at tage testen et sted, du kan sidde uforstyrret. Prøv at undgå afbrydelser som telefon og mails undervejs.