MASTER SØGER CONTENT SPECIALIST

Hos Master Danmark har vi vokseværk og er på en rejse, hvor vi vil forbedre måden man arbejder med mennesker og data. Vi gør HR-folk til eksperter i at finde de rette medarbejdere og udvikle deres talenter. Vores personlighedstest giver hurtige og præcise svar, så man bedre kan matche kandidat med job.

Vi har rigtig travlt og massevis af gode historier at dele, så har derfor brug for en kollega, der kan hjælpe os med at producere værdifuldt content. 

Du kommer til at blive en del af et dedikeret team og din arbejdsplads vil være vores kontor i Birkerød. Stillingen er fast og vi forventer ca. 20 timer ugentligt. Der stilles fri telefon, pc og internet til rådighed. Vi vægter fleksibilitet højt, så du vil indimellem få mulighed for at klare nogle af dine opgaver hjemmefra. 

DIN MISSION ER AT GØRE HR ENDNU STÆRKERE

Din primære opgave bliver at skrive content til HR-målgrupper, der inspirerer og klæder dem på til fremtiden. Du vil også få mulighed for at tage billeder, lave grafik, video eller lign.

I den forbindelse vil du skulle samarbejde med vores marketing manager og være med til at implementere den samlede marketingstrategi. Omdrejningspunktet i vores content vil oftest være det fakta, data og forretningens behov.

AMBITIØS OG SKRIVEGLAD

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse eller allerede har uddannelsen og erfaring med at skrive fængende tekster i forretningssammenhænge. Det er karakteristisk for dig, at have ambitioner og trives med at producere tekster, der ofte tager udgangspunkt i komplekse emner.

Du elsker at blive klogere, og du er god til hurtigt at spotte historier, der kan blive til værdifuldt content.

Er det dig vi søger?

Så send os en mail på job@master.dk med emnet ”Content specialist”. Vedhæft meget gerne en tekst, du er stolt af at have skrevet.

Deadline for ansøgningen er d. 25. november 2018. Derefter har vi en skrivecase inden vi starter samtaler i uge 49 med henblik på ansættelse 2. januar 2019.

Du er velkommen til at ringe til vores marketing manager Mia Debel på 29 86 05 24, hvis du har spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i annoncen her.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Bliv klogere på medarbejderne i Master Danmark

Mere om os