{{office.HeaderText}}

{{office.Address}}

{{office.TeleponeNumber}}

{{office.MobileNumber}}

{{office.Email}}

Er høje karakter nok som adgangsbillet til drømmestudiet og det gode job?

Kognitive test vinder frem, når virksomheder rekrutterer. Fordi de giver et indblik i kandidatens evne til at håndtere kompleksitet og erhverve sig ny viden hurtigt. Det er egenskaber, man også har brug for som universitetsstuderende, og nu er universiteter også begyndt at benytte sig af kognitive test ifm. optag

Kognitive test benyttes af virksomheder i rekrutteringsøjemed, fordi de med stor nøjagtighed fortæller om kandidatens mulighed for at få succes i jobbet. En kognitiv test viser nemlig, hvor god en person er til at bearbejde store mængder information, til at løse komplicerede opgaver og tænke logisk.

Det har man brug for at vide som måske kommende arbejdsgiver. Og her er et prangende karaktergennemsnit eller et flot CV ikke en brugbar rettesnor for netop personens logiske ræsonnement. Et karaktergennemsnit kan ikke stå alene, når man skal vurdere kandidatens logiske sans. Karakterer vil altid været influeret af tilfældigheder, lærerens gunst og elevens motivation på et givent tidspunkt.

Skal karaktergennemsnittet være adgangsbilletten til drømmestudiet?

Og som konsekvens af det, inddrager både KU (Københavns Universitet) og SDU (Syddansk Universitet) nu både kognitive test og samtaler, så de ikke kun baserer deres optag på karaktergennemsnit.

For KUs vedkommende gælder det i første omgang kun kvote 2-ansøgere, men det træk kan ses som et udtryk for, at karaktergennemsnittet langt fra fortæller hele historien om det unge menneske, der ansøger om at få en studieplads.

Og fordelen for de ansøgere, der ikke har det højeste gennemsnit, er åbenlys – de havde måske ikke modenheden i gymnasiet til at give skolearbejdet en skalle - men gennem kognitive test og samtaler får de alligevel chancen for en plads på drømmestudioet.

Det er et spændende skridt universiteterne nu tager. Og fremtiden vil vise, om det var et klogt træk. Det vil vise sig både i måske mindre frafald undervejs i studierne, og forhåbentlig vil det vise sig i, at man får succesfulde kandidater, der kan andet og mere end ’blot’ få gode karakterer. Med samtaler og kognitive test får man formentlig flere typer af mennesker ind på de videregående uddannelser.

Testen skal ikke stå alene

En test skal aldrig stå alene – heller ikke en kognitiv test. Men med en kognitiv test, evt. en personlighedstest og en eller flere samtaler får man, både som universitet og kommende arbejdsgiver, et stærkere beslutningsgrundlag end et eksamensbevis og et CV alene kan tilbyde.

Derfor er kognitive test et utroligt væsentligt element, når de rigtige mennesker skal udvælges, og som nu altså bruges både i forhold til optag på universitet og i flere og flere virksomheder i jagten på den helt rigtige kandidat.

Category: Rekruttering, Test
Tags: ACE

Dato: 27.03.2020

Mette Dahl Mikkelsen

Content Writer