Forudse HR-fremtiden med data

I går lød det mere officielle startskud på et spændende projekt, vi er gået sammen med Frederik Bonde fra Innovation Lab om. Vi kalder det "Forudse HR-fremtiden med data," da vi netop bruger data til at forudse hvordan fremtiden for HR vil se ud. Det gør vi for at hjælpe HR til at kunne forudse tendenser og træffe bedre beslutninger baseret på data.

Der er bred enighed om, at HR vil se helt anderledes ud i fremtiden. Men i hvilken retning går det? Det er interessant at vide, når man vil forberede sig på den udvikling fremtiden bringer.

når to fagligheder mødes

Vores overbevisning er at den synergi, der opstår, når vi sammensætter to forskellige fagligheder: vores viden om HR og Innovation Labs viden om Data Science, vil give nogle nye og mere kvalificerede bud på, hvad der vil tegne HR i de kommende år. Projektet er meget ambitiøst og vil sætte nye standarder for hvordan man udtaler sig om fremtiden.I den innovative proces, vil vi løbende bliver klogere på projektet igennem de findings, der opstår. Det betyder også, at vi endnu ikke ved præcis hvor vi ender, men vi inviterer dig med på rejsen og vil løbende dele den viden, vi kommer frem til. 

kick ofF med Tænketank

Vi har over en længere periode samlet en masse data ind for at blive klogere på HR både nu og i fremtiden. Forleden inviterede vi en række udvalgte skarpe HR-profeisonelle til en tænketank om HR-fremtiden. Vi vendte mange spændende emner, som fx om HR netop nu har en midtvejs krise, om hvordan vi kan bringe viden udefra ind i forretningen og hvor meget man kan outsource. Der blev talt om emner som digitalisering, robotter, hvordan HR's kerneforretning ser ud i fremtiden og hvordan en emotionel algoritme kan være en del af den.

Også emnet agent-sharing blev diskuteret med forskellige vinkler. Måske er det fremtiden, at medarbejdere arbejder flere steder på samme tid, nogle dage hvert sted og på den måde blive en slags gruppe af freelancere. Hvordan håndterer vi det i praksis både administrativt, i forhold til kulturen og employee experience?

Der blev spurgt: 'Hvad er HR's største trussel?' og svaret var ganske simpelt: 'Os selv.'

-

Jeg ser det som en grundlæggende udfordring for HR; Frygten for forandringer kan bremse os. Vi er ofte rigtig dygtige til at drive forandringer i forretningen, men når det kommer til os selv, kan det være svært. Og vi skal blive bedre til at pitche ideen til direktionen. Det kan vi blive ved at bruge tal, data og businesss cases til at til at belyse den nødvendige forandring. Vi skal kunne argumentere overbevisende udfra forretningens logik og bruge både data og tal i argumentationen.

Følg projektet og få dybere indsigt

Jeg vil løbende dele de erfaringer og findings projektet giver, så vi sammen kan bruge data til at blive klogere på hvordan HR ser ud i fremtiden. Du vil få en dybere indsigt i hvordan HR vil kunne se ud i fremtiden og dermed kunne træffe beslutninger.

Hvis du vil være blandt de første, der får besked, når vi har ny viden at dele, så tilmeld dig min mailliste herunder.

* Arbejdsmail
    Fornavn
    Efternavn
    Firma
 

Julie Kristine Strange

Adm. Direktør i Master Danmark med stor interesse for arbejdet med mennesker. Hjælper virksomheder med at finde de rigtige og udvikle de rigtige.

Kategori