Mød en kunde: OPTO er no bullshit

Du skal møde en af vores kunder.

Jeg har sat Gitte Melgaard i stævne, fordi hun er en erfaren testbruger. Og jeg er meget nysgerrig efter at vide, hvordan hun ser, at personlighedstesten OPTO skaber værdi i rekruttering – og udviklingsprocessen både i forhold til kandidat og ledersparring.  Gitte er kommerciel direktør i Add Value og har qua sin baggrund og lange erfaring med testværktøjer klare meninger om, hvordan en test kan give værdi i rekrutteringen. Derfor mødes vi i Aarhus og taler om det at anvende OPTO til at hjælpe mennesker med at lykkes i deres arbejde.

For dét ser Gitte som sin vigtigste opgave, når hun hjælper ledere med at udvikle sig eller finder kandidater til forskellige jobs. Hun vil sikre, at vedkommende lykkes og performer i jobbet.

Det overflødige er skrællet væk

Det sidste års tid har Gitte brugt personlighedstesten OPTO til det formål. Jeg kan i den grad mærke hendes begejstring for testen, og da jeg spørger, hvad det skyldes, er svaret ganske kort: ”OPTO tester på det, der er brug for i dagens erhvervsliv: performance. Der er no bullshit, og alt det overflødige er skrællet væk.”

Det er altid dejligt at høre ægte begejstring fra kunder, men jeg indrømmer gerne, at det alligevel er noget særligt, når det kommer fra en så erfaren kvinde, som er certificeret i rigtig mange løsninger og har brugt test i mange år. Gitte fortæller, at hun ville ønske, at hun havde haft OPTO tidligere i sit arbejdsliv. Fordi det er et effektivt, ligetil og overskueligt værktøj, som i hendes øjne er helt unikt i forhold til andre værktøjer.

Når Gitte bruger OPTO, ser hun det som en metode til at skærpe fokus på de relevante indsatsområder for at forbedre performance. Dermed er det også tydeligt, hvilke styrker man har, og hvor man bør kompensere. Denne tilgang bruger hun både sammen med ledere og kandidater. Og omdrejningspunktet er hele tiden performance.

Effektiv og grundig

Et evigt dilemma i rekrutteringer er balancen mellem at ville være effektiv og samtidig så grundig, at man tager den rigtige beslutning. Det er naturligt, at der er et behov for at kunne handle hurtigt og samtidig tage gode beslutninger. Men det kræver, at man vælger den rette metode, hvis man vil lykkes med begge dele.

”Vi skal hele tiden præstere og være effektive i en rekruttering. Så når vi bruger tid på at teste kandidater, skal outputtet være brugbart. Derfor gælder det ikke nødvendigvis om at spare så meget tid som muligt, men om at bruge tiden rigtigt. Det er her, jeg ser OPTO gøre en forskel. Mange kunder, jeg møder, vil gerne have en let og hurtig test. Det kan jeg tilbyde med OPTO – i deres øjne, men fra min stol ved jeg, at der er tale om en fagligt tung og dybdegående test, som blot er hurtig at bruge og let at forstå. Dermed får vi det bedste resultat, og kunden føler ikke, at vi spilder kostbar tid,” fortæller Gitte om dilemmaet mellem at ville spare tid og samtidig tage den rigtig beslutning.

Jeg går fra vores møde klogere. Det giver altid vanvittigt meget god mening at mødes med vores kunder og høre om deres erfaringer. OPTO er jo vores personlighedstest, der er udviklet med netop det formål at imødekomme kravene fra markedet. Og derfor vil vi altid gerne høre, hvad I oplever, og hvad jeres behov er.

Bruger du allerede OPTO? Tag endelig fat i os, hvis du har gode ideer eller erfaringer. Eller hvis du vil høre mere om mulighederne i OPTO.

Mia Debel

Finder og formidler små og store historier, der inspirerer til arbejdet med mennesker og test.

Kategori