Om os Vi er en international virksomhed indenfor udvikling og salg af psykologiske testværktøjer.
Master Management er en international managementvirksomhed, som blev grundlagt i Danmark i 1985. Vi er i dag repræsenteret i 13 lande, og har gennem årene samarbejdet med en lang række af Europas førende virksomheder. Vi udvikler, markedsfører og sælger erhvervspsykologiske testværktøjer.
Foruden at udvikle persontest arbejder Master Management med professionel og resultatorienteret rådgivning indenfor HR-området i Danmark såvel som i en række europæiske lande.
Etik og dokumentation er centrale nøgleord i udvikling og anvendelse af vores testværktøjer. Vi arbejder løbende med at opdatere, forfine og forbedre vores produkter og uddannelser for at kunne sikre denne kvalitet.
Alle test er under stadig kontrol og udvikling af vore psykologer og psykometrikere.
Master Person Analyse (MPA) er vores 'flagskib' og samtidig et af markedets bedste og mest udbredte testværktøjer. MPA er særdeles velegnet, enten det drejer sig om rekruttering eller vurdering af medarbejderens personlighed og adfærd på jobbet, medarbejder- eller teamudvikling.
Et samarbejde med Master Management er andet og mere end blot løsningen af en enkeltstående opgave. I en tæt dialog tilføres vore kunder værktøjer og viden, som gør dem i stand til selv at løse HR-opgaverne år efter år.